Bliv
Smed
Vil du forme og samle ting i metal?
Som smed lærer du at svejse, bukke og bearbejde metal til alt fra trapper til vindmøller.
Faget indebærer alt fra design med computere til arbejde med robotter og grøn teknologi. Du bliver ekspert i metallers egenskaber, og du lærer at læse tekniske tegninger og skabe konstruktioner der holder i mange år.
Smed
Smedeuddannelsen giver en grundlæggende viden om forarbejdning af stål. Du lærer, hvordan du kan arbejde med stål, og hvad du kan bruge det til. Du lærer at forstå og anvende teknologi i dit arbejde og i de produkter, du fremstiller.
Uddannelsens trin og specialer
Du kan afslutte som bearbejdningssmed (trin 1), eller med speciale som klejnsmed, rustfast smed, energitekniker eller maritim smed (trin 2) eller med speciale som svejser:
- Bearbejdningssmed: Du lærer at udføre enkle bearbejdningsopgaver som fx skæring, bukning og klipning, samt enkle svejseopgaver.
- Klejnsmed: Du lærer at lave ting i stålplader og stålprofiler som brandtrapper, stiger, låse, porte og pengeskabe. Du kan også medvirke i fremstilling af vindmølletårne, broer, rørkonstruktioner og meget andet. En stor del af arbejdet er svejsearbejde, og du kan tage svejsecertifikat under uddannelsen. Som klejnsmed arbejder du også med computerstyrede systemer (CNC-udstyr).
- Rustfast smed: Du lærer at svejse, bukke og klippe, bore, skære og efterbehandle rustfri materialer, og du kan tage svejsecertifikat under uddannelsen. Du fremstiller typisk rustfri beholdere og rørsystemer.
- Energitekniker: Du lærer at arbejde med alle former for rør og anlæg, fx til drikkevand, central- og fjernvarme, men også til solfangere, jordvarmeanlæg og aircondition. Du lærer at lave rørsystemer og bukke rør, skære gevind og svejse.
- Maritim smed: Du arbejder typisk i mindre værfter med konstruktion, reparation og vedligeholdelse af skibe. Du udfører traditionelle smedeopgaver som svejsning, bukning, klipning, boring og skæring.
- Svejser: Du lærer at lave specielle svejsninger, at tilskære og sammenføje alle former for ståldele. Svejsere har under uddannelsen fået et svejsecertifikat.
Fakta
Bliv klogere på uddannelse og tal her...
En smed arbejder med stål. På uddannelsen lærer du at fremstille stålkonstruktioner som fx maskiner, beholdere, trapper og vindmøller.
Løn for nyuddannede:
Startløn er ca. 30.000 kr.
pr. måned før skat.
Gennemsnitsalder ved start:
21 år
Praktik:
Videreuddannelse:
- Bygningskonstruktør (Prof. Bach.)
- Maritim teknolog (Prof. Bach.)
- Eksport og teknologi (Prof. Bach.)
Kontakt Svendborg TECH
Ønsker du at få mere information om uddannelsen og mulighederne er du altid velkommen til at kontakte skolen.
Niels Mark Aagaard, Vejleder
Telefon: +45 2557 7077
Mail: naa@sesg.dk





